En moderne villa med elegante detaljer

Villa Kamma har været under en stor renovation, siden Rasmus og Søren overtog boligen. Efter renoveringen skulle de indrette den knap 300 kvm store villa – og det skulle være gennemført og i samspil med de materialer, de har valgt. Villaen og indretningen har mange smukke detaljer som de hvide rammelåger, rå bjælker og plankebordet i køkkenet. Til under deres spisebord ønskede de sig et tæppe. Det skulle selvfølgelig passe ind i deres gennemførte og elegante indretning, men også være nemt at holde rent med to hundesnuder i hjemmet. Efter vejledning fra vores designer valgte de et fladvævet tæppe i rektangulær form. The Solid Rug er et slidstærkt og elegant tæppe med stramme detaljer, som passer så flot ind i deres klassiske nordiske stil.

The Elegant Rug Dark Blue

Praktisk uden at gå på kompromis med stilen

En praktisk løsning behøver hverken være kedelig eller grim, som det nogle gange kan få ry for. Det handler om at overveje sine behov og have et godt produktkendskab, så man finder den helt rigtige løsning. Netop dette fik Søren og Rasmus hjælp til af vores designer, Mathias. De tog en snak om deres indretningsstil, hvordan de ønskede, at tæppet skulle se ud og passe ind i indretningen af køkkenet. Søren og Rasmus har to aktive hunde – og dem skal der være plads til. Derfor var en praktisk løsning vigtigt for dem. Mathias foreslog derfor et fladvævet tæppe i rektangulær form, da fladvævede tæpper er slidstærke og nemme at støvsuge. Sammen fandt de en farve, som matchede farverne i indretningen – og hundende – perfekt. Læs også vores guide til valg af tæppe hvis du har hund eller kat.

Specifikationer

Kollektion: The Solid Rug
Farve: Sand
Mål: B: 170 cm x L: 220 cm
Form: Firkantet
Pris: 4.484 kr. inkl. moms, beskæring, kant og levering.

The Elegant Rug Dark Blue