Lemus får indretningen til at spille

Når livsstilshøjtalere og livsstilstæpper mødes, går lyd og indretning op i en højere enhed. Derfor leverede WeRug tæpper til et photoshoot for Lemus, der designer lydsystemer i minimalistiske designmøbler, der klæder ethvert hjem.

Det hele spiller sammen

Lemus blev grundlagt i 2014 med en vision om at kombinere teknologi og design. Produkterne går hverken på kompromis med lyden eller æstetikken, men giver dig den perfekte balance mellem design, sublimt håndværk og teknologisk ekspertise. Det hele spiller sammen – og det er hér WeRug kommer ind i billedet.

tæpper der giver god akustik

”Udover at WeRugs kollektioner oprindeligt blev inspireret af og opkaldt efter musikgenrer, er det klart, at vi også har en fælles interesse for design og indretning” siger Gustav Svendsen, founder af WeRug. ”Hos WeRug kan man designe sit eget tæppe med et kæmpemæssigt udvalg af farver, former og størrelser, men vi vil gerne have vores kunder til også at overveje, hvordan de vil bruge tæppet. Her kommer alle sanserne i spil, også høresansen.” fortsætter han.

For godt design handler om meget mere end æstetik og indretning. Det handler i høj grad også om funktion. Og nu bliver det nørdet…

Den gode lyd sidder i gulvet

Ligesom Lemus’ livstilshøjtalere giver dig lyd, funktionalitet og design i ét, kan WeRug levere tæpper, der spiller på mere end æstetik. ”Lydteknisk giver det god mening at placere et tæppe foran sin højtaler” siger founderen og designeren bag Lemus, Rasmus M. Kastrup. Ifølge Lemus’ eksperter indenfor lyddesign handler det om at skabe et bedre ”bounce”. Lydbølgen fra højtaleren laver et blødere ”bounce” på et tæppe, end hvis det f.eks. rammer et hårdt trægulv. Man eliminerer simpelthen de højfrekvente refleksioner, som ellers ville reflektere et hårdt ”bounce” på gulvet.

tæpper der giver god akustik
tæpper der giver god akustik

Der opnås altså en bedre akustik med tæpper, hvilket inspirerede tæppenørderne hos WeRug og lydnørderne hos Lemus til at samarbejde om at finde det optimale tæppe til de danske musikelskeres hjem, og kombinere dette med Lemus HOME Classic i et photoshoot.

Den bedste tæppelyd

Lemus og WeRug matchede WeRug Classic tæppekollektion med det sublime Lemus HOME Classic lydmøbel i dansk design med indbygget hi-fi-musikanlæg inkl. HDMI, Streaming, WiFi, Multiroom og Bluetooth. ”Det er klart, at ethvert tæppe er bedre end intet tæppe, men vores tæpper findes i et hav af garnlængder, garnløkker og materialer, og det var da super interessant at høre, hvor stor en forskel, det gjorde for akustikken.” siger Gustav Svendsen. Når valget faldt på WeRug Classical, et luksuriøst og raffineret tæppe i højeste kvalitet med en garnlængde på 15,5 mm, var det på grund af tæppets ultratæppe garnløkker. Derved opnås et blødere, men mere tæt ”bounce”, der klæder lyden fra Lemus’ lydmøbel bedst.

VI ELSKER LEMUS’ STIL

”WeRug Classical er et af vores fineste tæpper af den absolut højeste kvalitet, så det er på alle måder et perfekt match til Lemus’ prisvindende design.” slutter Gustav Svendsen. WeRug Classical fås i 24 forskellige farver og alle former og mål. Er det sød musik i dine ører?

Shop Lemus' stil