Guide til valg af tæppe når du har hund eller kat

Har du hund eller kat er der nogle ting, du bør overveje, inden du køber tæpper. Livet med pelsede kæledyr betyder nemlig tit, at der bliver lidt hurtigere snavset på gulvet. Vi giver her nogle råd til, hvordan du vælger det rigtige tæppe, når du har hund eller kat i hjemmet.

Vær opmærksom på pelstypen

Kort pels

Inden du køber et nyt tæppe, bør du overveje pelstypen på dit kæledyr. Har din hund eller kat en kort pels, har de tendens til at fælde mere end de langhårede, selvom det kan virke lidt ulogisk. Korthårede hunde og katte fælder nemlig typisk hele året, hvorimod langhårede fælder mere i sæsoner. Har din hund eller kat en kort pels, kan det derfor være en god ide, at vælge et fladvævet tæppe som er nemt at støvsuge. Hvis du drømmer om et tæppe med mere garnlængde, bør du vælge et tæppe, som er anti-statisk. Et tæppe med anti-statisk behandling gør nemlig, at hårene er meget nemmere at støvsuge. Er tæppet ikke behandlet på forhånd, kan du også købe en anti-statisk spray og selv give tæppet behandlingen.

Lang pels

Har din bedste ven en lang pels, fælder de typisk mere i sæsoner. Når de fælder, så kan de lange hår dog også ses på gulvet. Derfor bør du overveje, hvor meget tid og energi du vil bruge på rengøringen. Her kan du følge vores ovenstående råd om fladvævede tæpper og anti-statiske tæpper. Hvis du gerne helt vil undgå den ekstra rengøring i fældesæsonen, kan du også vælge at fjerne tæppet i den periode. Så undgår du også den slid, som den ekstra rengøring medfører, og forlænger tæppets levetid.

Krøllet pels

Har du en hund (eller måske en kat) med krøllet pels, så ved du nok også, at de typisk ikke fælder så meget. Det er oftest kun en lille smule i sæsoner. Det betyder også, at du ikke behøver at tage lige så meget højde for, hvor nemt tæppet er at rengøre. Her kan du frit vælge mellem fladvævede tæpper og kort og lang luv. Vi anbefaler dog stadig, at du vælger et anti-statisk tæppe for nemmere rengøring.

Ruhåret pels

Hunde med ruhåret pels har ofte hår, som sætter sig i alt slags tekstil – og de kan sidde rigtig godt fast. Derfor er et anti-statisk tæppe også en rigtig god ide, så du nemt kan støvsuge de genstridige hår væk. Et fladvævet tæppe er også en mulighed, men vælg et som er stramt vævet, så hårene i sætter sig i vævningen.

Se alle vores fladvævede tæpper og anti-statiske tæpper.

Find en farve der matcher

Hvis du vælger et tæppe i en farve, der matcher farven på dit kæledyrs pels, så kan man ikke se hårene så nemt. Har du en hund eller kat der fælder meget, kan dette derfor være et rigtig godt råd.

Stor eller lille hund, Inde- eller Udekat

Der er forskel på en Labrador Retriever og en Chihuahua. Udover størrelsen på de to racer er der også en forskel i deres aktivitetsniveau. En stor hund kræver mere motion, og slæber derfor også typisk mere snavs med indenfor. Har du derfor en stor hund, som du elsker at tage med i hundeparken, kan det være en god ide med et tæppe, som er nemt at rense for pletter. Skidtet sætter sig nemlig i hundens pels, og en stor hund kan derfor nemmere ses på dit tæppe, hvis den får lov at hygge sig på det. Her bør du kigge efter et tæppe med en garnlængde, som ikke er alt for lang. De små hunde kan dog også sagtens tage skidt med indendørs. På grund af deres størrelse er pletterne dog ofte mindre, og derfor mindre tidskrævende at fjerne. Har du derfor en lille, aktiv hund bør du følge samme råd.

For katte bør du tænke over, om din kat er indendørs, udendørs eller kombi-kat. Udekatte elsker tit at smide sig i jorden, rulle rundt og gemme sig i buskadset. Chancen for beskidte poter er derfor også stor her, selvom katte er meget renlige dyr. Katten gør sig nemlig typisk først rent, når den er kommet indenfor på sin yndlingsplads. Har du derimod en indekat, vil tæppet ikke blive udsat på samme måde.

Se vores guide til pletfjerning.

Tæpper egnet til hund
The WeRug Collection The Elegant Rug Silver
Tæpper egnet til kat
Tæpper egnet til hund
Tæpper egnet til hund